Kongsnæs glasuren

Kongsnæs glasur

Dyb indigoblå med tydelig inspiration fra havet

Denne glasur er blevet til i et samarbejde med RueBirch, som er en skøn lille butik i Nykøbing Falster med tilhørende webshop af samme navn og denne serie findes altså også her. Den klassiske indigoblå er naturligvis inspireret af alt det vand, der omkranser os her på Falster og har fået navnet efter et område øst for Stubbekøbing på Falsters nordkyst. Jeg kender det mest fra vandsiden, når vi sejler forbi i vores lille sejlbåd om sommeren. Sejlrenden er her ganske tæt på land og jeg har hørt, at det skulle være muligt at stå på land og nå den med sin fiskestang. Og at det dermed giver mulighed for at fange både havørred og torsk her. På landsiden er området idag fortrinsvis sommerhuse med fine større ubebyggede arealer, med gode muligheder for smukke gåture. Glasuren knækker grønligt over kanterne og er både mat og blank, altså masser af variation.

Glasuren tåler daglig anvendelse

  Fødevarer

  Ovn

  Opvaskemaskine