Om

Kristine Vedel Adeltoft Ceramics

Jeg har specialiseret mig i brugskunst, fra elegant service til hverdagsting. Du kan finde mine produkter i min butik på Falster, i min netbutik og hos udvalgte forhandlere, lokalt og i København.

Jeg samarbejde med anerkendte restauranter som Restaurant noma i København og Restaurant Ö i Nysted og leverer specialfremstillede tallerkener og skåle til gastronomi.

Du er hjertelig velkommen til at besøge mit værksted i Nørre Alslev på Falster.

Kristine Vedel Adeltoft ved sit værksted og butik

Foto: Robin Skjoldborg

Udtryk
Idag har jeg et stort og velfungerende værksted på gården, hvor jeg arbejder fuldtid. Mit arbejde er meget sanseligt. Jeg er inspireret af naturen omkring mig, og jeg tror på, at jeg kan fange en lille smule af den energi i skabelsesprocessen, så det lever videre i mine ting og kan fornemmes af den, der holder det og bruger det.

Inspiration
Min inspiration henter jeg fra naturen, der omgiver mig på Lolland-Falster og mange af mine glasurer er opkaldt efter steder på Falster. Min Ulslev-glasur, opkaldt efter Ulslev Strand på Falsters østkyst, med strandens kølige, afdæmpede toner, mens Hesnæs-glasuren indeholder ler fundet på Hesnæs Strand – det skaber en konkret forbindelse til stedet. Nogle gange er det en utilsigtet lighed, der dukker op i mine glasurer, efter de er skabt, og minder mig om et bestemt sted.

Baggrund
Min interesse for keramik begyndte i mine unge år hvor jeg modtog undervisning af keramiker Carsten Dinesen i et par år. På trods af, at jeg oprindeligt har arbejdet som modedesigner, blev mit hjerte tiltrukket af kunsten at arbejde med ler. Efter flere år fyldt med forskellige kreative projekter, var det roen på en gård på Falster, der førte mig tilbage til min sande passion.

Keramiker Bjarne Hansen lærte mig at dreje og han inspirerede mig yderligere med sin uhøjtidelige tilgang til faget og materialet. Pludselig var det helt enkelt, at jeg skulle tilbage på denne vej.

Jeg fik desuden mulighed for at assistere Keramisk Formgiver Lauge Brimgiest i et glasurudviklingsprojekt støttet af Statens Kunstfond. Dette gav mig en solid grundlæggende forståelse for glasur og kemien bag.


Kristine Vedel Adeltoft er medlem af:

Danske Kunsthåndværkere (DKoD)
www.dkod.dk

Danske Pottemagere
www.danskepottemagere.dk



Værksted

Du er velkommen til at besøg mit værksted på Falster efter aftale.

Falster Clay

Jeg er en del af Falster Clay, som tilbyder kurser i keramik og udvikling af glasurer.

Få besked om nye produkter og tilbud